Tetris er et simpelt puslespil, der består i at forsøge at tilpasse bestemte figurer til en perfekt, vandret linje eller linjer. Det lyder og ser måske nemt nok ud, men Tetris er ikke et spil, som man skal spille letfærdigt. I begyndelsen falder de faldende figurer langsomt ned, hvilket giver mig tid til at planlægge min strategi. Det føles næsten for simpelt, og det vil være let som en leg at vinde. Men så begynder den hastighed, hvormed formene falder, at blive hurtigere, hvilket betyder, at jeg har mindre tid til at tænke. Mine håndflader begynder at svede, og mit hjerte banker af adrenalin, mens jeg prøver at gøre mit bedste for ikke at begå en fejl. For at gøre tingene endnu værre måtte jeg ændre min tankegang, fordi jeg begyndte at stole mere på visse former end andre. Disse dukkede sjældnere op end de andre. Hvis jeg ikke kan finde på et hurtigt trick, har jeg allerede tabt, for en enkelt fejl kan betyde total katastrofe. Nogle gange gør selv forsøget på at rette det, sagen værre.
Som barn brugte jeg timer på at spille og udfordre andre venner for at se, hvem der kunne komme længst. Det bedste var, når jeg udfordrede nogen side om side, men selv om onlinespil nogle gange betød, at man ikke vidste, hvem man spillede med, var følelsen af sejr aldrig mindre sød. Selv med alle de forskellige iterationer vil Tetris altid være et sjovt udfordringsspil, som aldrig bliver gammelt. Det kan godt være, at det er udviklet for længe siden, men jeg spiller det stadig, som om jeg spiller det for første gang.
